SPÆNDER DU BEN FOR SUCCES I DIN FORRETNING?

Hvis du blot leverer skarp og tydelig kommunikation til dine kunder, kommer de helt af sig selv. Men både du og jeg ved også, at det er lettere sagt end gjort at finde ind til kernen i sit budskab. Du har så meget på hjertet, at det kan virke nærmest umuligt at fatte sig i korthed uden at miste essensen. Du har en kæmpe viden, og du kunne dele ud af din erfaring i dagevis. Og du vil stadig have eksempler på hvordan netop det din tilgang kan gøre en forskel for en masse mennesker. Det er desværre bare ikke den aller skarpeste form for kommunikation.

 

DET STÅR SÅ KLART INDE I HOVEDET

uklar-kommunikation

Er du en af de mennesker, der er startet som selvstændig, fordi du har fundet DEN ting, du vil gøre en forskel med i verden. Intet skal stå i vejen for din mission! Du arbejder med hjertet forest for at hjælpe mennesker. Guide dem der kæmper med udfordringer indenfor netop det felt, hvor du er blandt de dygtigste.

Og når man er ekspert og virkelig brænder for det man laver, kan det godt være lidt af en udfordring at formidle til potentielle kunder på en simpel og skarp måde. Altså så alle forstår det. For alt hvad man ved, ved man jo er vigtigt. Så hvad er vigtigst?

Jeg er selv et glimrende eksempel. Selvom man er ekspert på visuel kommunikation, bliver det ikke lettere at formidle essensen af sin viden. Så jeg kæmper præcis samme kamp som dig. Nogle gange bruger jeg fagudtryk, der gør folk helt skiløjede. Eller jeg taler i uendelighed uden at sætte et punktum. Det kan også være rigtig svært at komme med eksempler, fordi hver enkelt kunde jo er unik med deres problemstilling – eller hvad ;o)

Men jeg øver mig. Jeg har besluttet ikke at give op, selvom jeg af og til fejler. Jeg vil altid gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe mine kunder. En del af det er så bare at arbejde med min kommunikation. Det er som at lave en god fond. Man skal putte alt sin gode viden i en stor gryde og så røre i den længe nok til at kun det mest essentielle er tilbage, det med mest kraft og styrke, som kunderne kan få mest glæde af.

 

ER DU ET TALENDE VANDFALD?

kommunikation-overload

Alligevel sker der igen og igen – man bliver spurgt, hvad man laver i sin forretning. UH – så sker det… ét af to ting. Enten kaster man sig ud i en laaaang og ivrig fortælling, som meget nemt kommer til at virke som et vandfald af ord. Man drukner lytteren i en lang talestrøm, som i sidste ende forvirrer mere end den imponerer. Eller at man bliver til en lille mus, der kun kan pippe korte intetsigende sætninger ud. Mens man tænker, ‘grav mig ned!’ 

Begge scenarier resulterer i at lytteren siger, ’du må lige give mig et eksempel’ eller værre endnu ’jamen, det lyder da spændende (læs PUNKTUM hej hej!)’

Man går slukøret hjem, mens en mail om det kommende momsregnskab tikker ind og man overvejer, om den her forretning nu overhovedet var en god idé.

 

TVIVL ER  GIFT IMOD TYDELIG KOMMUNIKATION 

tvivler-du-paa-dit-budskab

Mange har det virkelig svært med at skulle ’levere sin salgstale’. Frygten for at blive misforstået og afvist kan gøre selv den dygtigste person usikker. Er det jeg har på hjertet nu overhovedet interessant for andre end mig selv?

Hvis man så oven i købet kommer til at sammenligne sig med sine konkurrenter, der bare har mega meget styr på deres ’shit’. Så føler man sig først håbløs og dum. Og man har mest af alt lyst til at kravle helt ned under gulvbrædderne.

Nogle føler sig oveni også pinelige over at være dygtige og har svært ved at skulle skille sig ud, for tænk nu, hvis andre tror, man tror, man er noget – go’dag Hr. Jantelov! Farvel tydelig kommunikation!

Kender du det?

I sidste ende leder tvivlen til usikkerhed og lav selvtillid. Og det er mega ærgerligt, når du i virkeligheden har en masse gode intentioner. For mange er det så slemt, at de aldrig rigtig kommer i gang med at få mere tydelig kommunikation  i ren og skær forvirring og frustration.

For hvad nu hvis det ikke er godt nok? Hvad nu hvis jeg bliver afvist? Hvad nu hvis min drøm dør i forsøget og jeg må tilbage til det jeg ville væk fra? Alle sammen helt naturlige følelser, som kan blive til bjerge man aldrig kommer over.

 

TYDELIG KOMMUNIKATION ER IKKE EN AFHANDLING!

 

giv-ikke-op-på-tydelig-kommunikation

Alt for tit ser jeg denne usikkerhed ende i meget lange kloge artikler. Ambitiøse mennesker sidder i dagevis og producere tonsvis af nyhedsbreve med kloge veldokumenterede (men aaaaalt for lange) tekster om alt det gode man vil. Jo mere du skriver jo mere utydelig bliver din kommunikation. Og det rammer ikke nogen, fordi det ikke bliver skarpt og præcist. Resultatet er sikkert og deprimerende – ingen læser alt det gode indhold, fordi de har cirka 10 sekunders tålmodighed, når de er i kontakt med et digitalt medie. Og det er sku synd, hvis det ender sådan! Når jeg nu ved, at du faktisk VED en helt masse værdifuldt, har uvurderlig erfaring og KAN gøre en forskel for andre mennesker og få succes med det!

 

MIN HEMMELIGHED TIL AT FÅ TYDELIG KOMMUNIKATION 

tydelig-kommunikation

Tydelig kommunikation er en proces – ja jeg er nød til at sige det!  En konstant dynamisk størrelse, som man hele tiden skal arbejde med. Men det indeholder to ingredienser, som mange ofte glemmer, men jeg vil dele dem med dig her; EMPATI og EN UNIK VISUEL IDENTITET. 

Det nytter ikke at prøve at side hjemme i ‘hulen’ og prøve at regne den rigtige sætning ud. Altså den som bare sidder på rygraden og aldrig ændrer sig. Nogen mener endda, man skal kunne midt om natten – STOP NU! Opgaven er umulig hvis det ikke kommer fra kernen i dig selv og er stærkt forbundet med dine kunders behov. Så lad os starte der.

Jeg vil gerne give dig nogle tips til, hvordan du kontinuerligt kan arbejde på at få en mere tydelig kommunikation til din omverden om det hjertebarn – din business. Og jeg lover dig, at det bliver ligesom alt andet jeg deler, simpelt – men det kræver at du øver dig lidt. OG JEG VED DU KAN!

 

TIP 1: BESKRIV DET DINE KUNDER TÆNKER

Det handler slet ikke om at fortælle alt det du ved.  Det handler om at vise kunderne, at du ved hvordan de har det, hvilken situation de står i og hvad de drømmer om. 

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Vær nysgerrig og spørg dem, bare et par stykker af dem. Skriv om du må interviewe dem, stil dem 5 spørgsmål på Facebook, invitér dem til en gratis workshop, send dem et håndskrevet brev, få en ven til at ringe til dem. What ever works for you! Men GØR NOGET, fremfor at gætte.

 

TIP 2: SÆT BILLEDER PÅ

Et billede siger mere end 1000 ord. Især hvis du arbejder med noget mange andre også gør. Hvor I alle sammen siger det samme, f.eks. ’Jeg hjælper stress-ramte’. Her kan en tegning eller et billede gøre din kommunikation tydelig, langt mere konkret og unik. Som bonus hjælper noget visuelt også hjernen med at huske dit budskab bedre.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Du skal have fundet ind til dit indre billede univers. Og hvordan gør du så lige det? Du skal selvfølgelig i gang med at tegne dit budskab. Start eventuelt med at lave en billede brainstorm på internettet, hvor du søger på billeder. Men du vil sikkert opdage, at de fleste billeder er nogle alle inden for dit felt kunne bruge. Så for at det skal blive unik kommunikation for dig, kan du med fordel tegne billeder, som du ikke kan skabe med et foto.

START MED MIT GRATIS ONLINE KURSUS

Videokursus i tydelig kommunikation

Vil du i gang med at få tydelig kommunikation med det samme, kan du jo skrive dig op til mit nyhedsbrev og modtage mit gratis online kursus Sådan tegner du dit budskab, skil dig ud og få flere kunder.

 

FØRSTE SKRIDT I RETNING AF TYDELIG KOMMUNIKATION

Trænger du til lidt mere inspiration inden du går i gang med at arbejde med tydelig kommunikation af din forretning? Jeg vil anbefale at du ser denne video med Simon Sinek – og nej det er ikke bare den med THE WHY – Dette 30 min foredrag handler om vigtigheden af at forstå de mennesker du vil hjælpe, for at for forstå din forretning og jeg synes, det er mega spændende!

simon-sinek

SE VIDEOEN HER